Zeb Germann Hvidtfeldt

Fødselsdato : 19-09-1979
Kampe : 140
Mål : 5
Kort : 0 Gule / 1 Rødt

Zeb er siden Havnefestfodbolden 2012 Rønnebærholdets nye anfører. Han er den eneste, udover Anders Juul, der har været med hele vejen på Rønnebærholdet. Han var med fra start på Rønnebærvej i 1990, han har været med i alle turneringer holdet har deltaget i, og han har spillet alle turneringskampe. Den sidste kamp ved Juelsminde havnefest 2006 var oven i købet som anfører for Rønnebærholdet, da han som en gestus for fremragende holdånd, spil og fight gennem alle årerne fik anførerbindet overdraget af Anders Juul. Dette blev gjort han permanent i 2012, da begge spillere rundede de 100 kampe for holdet. Netop Anders Juul har også udtalt at den dag Zeb ikke længere er på Rønnebærholdet, lukker og slukker han hele foretagnet for altid, så vigtig ser han Zeb for holdet.

Som kun 10 årig i starten, var Zeb en lille spirrevip men kom efter det som årene gik og er i dag en stor bomstærk forsvarsspiller.
Forsvaret er også der Zeb faktisk talt altid har spillet. Han startede dog godt nok som målmand ved Rønnebærholdets første turnering i havnefesten 1994, men rykkede derefter ud i forsvaret hvor han har været siden.
Af samme årsag er det derfor aldrig blevet til så mange mål, men hans arbejde i forsvaret har altid været med en sådan entusiasme at han står som en af de vigtigste spillere i holdets historie.
Når Zeb endelig scorer er det når holdet for et af deres få store sejre eksempelvis over Aluknægtene med 7-1 og "Piger Der Engang Var" hvor sejren var på 6-1.

Den mest i øjenfaldende kamp Zeb har spillet var ved havnefesten 2000 i semifinalen mod Kebab drengene. Kampen endte 0-0 efter ordinær spilletid, men Zeb havde en frispark på stolpen i slutningen af kampen. I stedet måtte man ud i straffesparkskonkurrence hvor Zeb var målmand uden dog at redde et eneste spark fra modstanderen. I stedet brændte han selv et af slagsen og Rønnebærholdet tabte straffesparkskonkurrencen med 3-2. Synd for den rutinerede spiller, men som altid rejste han sig igen og var med til at give holdet en 3. plads i turneringen det år.

Zeb er uden tvivl den spiller der har den største holdånd på Rønnebærholdet. Lige meget om manden er til fest i Løkken, eller på rejse i USA sørger han altid for at være hjemme når Rønnebærholdet skal spille, noget som mange af hans holdkammerater kunne lære noget af. Der er i hvert fald ingen tvivl om at den mand bliver ved med at være med på holdet til det sidste, også selvom han skulle blive skadet som til AS sportsuge i 1996, hvor han vred om på foden, men alligevel spillede videre og gjorde det fortræffeligt. Zeb har også den måske lidt tvivlsomme ære at ha lavet både det hårdeste og mest taktiske frispark i holdets historie som efterfølgende gav ham det røde kort. Ved Havnefesten 2011 var Zeb målmand og her jordede han Michael Hartman fra De Modne Mænd lige uden for feltet så Michael ikke kunne score. Dette betød at Rønnebærholdet lidt senere udlignede til 1-1 og gik videre til semifinalerunden på bekostning af netop De Modne Mænd. 

Siger man Rønnebærholdet siger man også Zeb Hvidtfeldt, og sådan vil det altid blive ved med at være. Holdets absolut mest trofaste spiller, uden tvivl.


Forrige side: Spillerne
Næste side: Bestyrelsen