Glud Værtshus Fodbold 2013
Lørdag den 29. juni 2013 deltog Rønnebærholdet til Glud Værtshusfodbold for 7. gang i træk. I modsætning til året før var holdene igen blevet opdelt i A- og B-række, og Rønnebærerne tilmeldte sig i sidstnævnte. Desværre viste det sig at næsten alle holdene havde meldt sig til i B-rækken, og derved var det umuligt at skille de gode hold fra de dårlige. Dette betød at Rønnebærholdet havnede i en meget svær gruppe.
På holdet det år var: Anders Juul, Zeb, Rasmus, Kim, Dan, Anders Thingholm, Kenneth Gøeg, Christian Stobberup og Jan Jensen. Man skulle spille fire indlende kampe, og kun gruppevinderen ville gå videre til næste runde.
Første kamp stod mod Tømrermester Lars S.
Til at starte med var Rønnebærerne godt med, men langsomt slap kræfterne op, samtidig med at Anders Juul og Jan Jensen brændte de to chancer man kom frem til. I stedet kom modstanderen foran med 2-0 inden Jan Jensen bragte spændingen tilbage i kampen med en smuk scoring næsten fra baglinjen. Afleveringen var signeret af anfører Zeb som på smukkeste vis fandt Jan i dybden. Desværre blev Kim Jørgensen skadet, og herefter faldt det hele fra hinanden. Tømrermester Lars S. scorede nu efter behag, og det sluttede med en sæk på 1-5.
Derved var Rønnebærerne nærmest ude af turneringen inden den overhovedet var kommet ordentligt igang. Og nu var Kim også skadet i resten af turneringen med en mindre fibersprængning. Derved måtte de restende otte spillere klare sig mod næste modstander som var Peth United. Her blev det til endnu en røvfuld, denne gang på 0-4, og rønnebærerne var på vej mod et historisk dårligt resultat.
I den 3. kamp gik Rønnebærholdet helt i opløsning og tabte med hele 1-6 selvom man havde lånt en spiller ved navn Thomas Jensen, som derved fik debut for Rønnebærholdet. Han kunne dog hverken gøre fra eller til i forsvaret, og selvom Christian Stobberup fik scoret, blev det alligevel til tenniscifre.
Sidste kamp stod mod Charles Angels. De havde en gammel kending på holdet i form af Brian Jelsing, Derved fik han mulighed for at møde sin bror Dan som var med for Rønnebærerne. Det var Rasmus Hansen dog ikke, da han allerede i 2. kamp havde fået en hård tackling og trykket nogle ribben. Rønnebærholdet, som i kampen havde Anders Thingholm på mål, kom hurtigt bagud 2-0, men nægtede at forlade turneringen med 0 point på kontoen. Derfor fik Jan Jensen hurtigt reduceret, og til allersidst slap Christian Stobberup igennem og afdriblet modstanderens målmand. Helt uforståeligt valgt dommeren dog at fløjte af lige inden Christians skulle sparke bolden ind i det tomme mål. Derfor tabte rønnebærerne med 1-2 og uden point. Dette var første gang i historien at det var sket.
Bagefter var der en kort afterparty hos Kim Jørgensen på Parelelvej, inden man sagde tak for i år, og gik i gang med at forberede sig til den 20. havnefest-deltagelse 11 dage senere.
Forrige side: Fagenes Fest 1996
Næste side: Sponsorerne