Året efter den store triumf var der ingen tvivl om, at Rønnebærholdet igen skulle stille op til havnefestfodbolden. Dette år skulle holdet bestå udelukkende af spillere fra Rønnebærvej. Dan Jelsing havde sørget for at få fri fra arbejde, og erstattede sin storebror Allan. Benno var ikke længere med. Derudover var to nye medlemmer kommet med på holdet, nemlig henholdsvis Brian Christoffersen, og Hakon Magnurson, mens også Thomas Jørgensen valgte at spille dette år. Han havde samtidig skaffet holdet en sponsor i form gartneren i Juelsminde. Med hele banden samlet, til at forsvare en 3. plads, i trøjer, og et tilmeldingsgebyr betalt af Hans Gartner var moralen helt i top. 

Kvitteringen på Rønnebærholdet deltagelse ved Havnefestfodbolden 1995.
I modsætning til turneringen i 1994 var dette års turnering ikke længere en 7. mandsturnering, men derimod en 5-mands.
Turneringsstrukturen var også ændret, således at man nu spillede i en gruppe af 4 hold, hvoraf kun vinderen gik videre til kvartfinalen. Som følge af denne ændring var det ekstremt vigtigt ikke at tabe nogen kampe.
Dette viste sig dog ikke at blive nogen let opgave, og i den første kamp, blev holdet slået med 1-2. Rønnebærholdet reducerede til slutresultatet 1-2 i de sidste sekunder, ved Brian Christoffersen, som med ryggen mod målet headede bolden, forbi AGF´s danmarksserie-målmand som stillede op for Fjottes auto.
Resultaterne krævede nu at Rønnebærholdet vandt de to sidste kampe i gruppen, samtidig med at de andre resultater flaskede sig.
Dette håb blev dog lynhurtig slukket i den 2. kamp som var mod Kædestrammerne, som repræsenterede Juelsminde cykelsmed, med Asger i spidsen. Rønnebærholdet led sit største nederlag til dato, med 0-3, og var definitivt ude af turneringen inden den sidste kamp mod Aluknætene. Holdet bestod af jævnaldre drenge fra Sven Bliks firma på Industrivej, og her reddede Rønnebærrene æren ved at vinde en fantomsejr på hele 7-1. Blandt de mange målscorere var Morten, Zeb, Brian, og Anders og Hakon. De to sidstnævnte med hver to mål, bag en sagesløs Rasmus Kyed i målet for Aluknætene.
Bedst fra Denne kamp huskes Dan Jelsings ”vandmelonkamp” mod Claus Bjørnlund, som vist nok endte med en lille sejr til Dan.
Resultatet betød at Rønnebærholdet undgik at slutte sidst i gruppen, men en 3. plads ud af de 4 hold var ikke ok til videre avancement, og derfor var turneringen slut for dette år.