Den første turnering nogensinde for Rønnebærholdet fandt sted onsdag den 13. juli 1994 på Storestranden, hvor den årlige havnefest foregik. Holdet havde i modsætning til året før fået sig tilmeldt til tiden, og skulle nu få sin debut i en fodboldturnering. Store diskussioner mellem spillerne på holdet resulterede i, at man stillede op under navnet Unplugged. Et navn der er blevet benyttet ofte siden.
Deltagerne dette år skulle ifølge planen have været hele banden, bestående af Zeb, Anders, Michael, Kim, Rasmus, Morten og Dan.
Det viste sig dog hurtigt, at dette ikke kunne lade sig gøre, da Kim og Dan begge arbejdede for Barrit slagter, og kun en af den kunne få fri. Kim havde været hurtigst ude, så Dan måtte i stedet sende sin bror Allan Jelsing som erstatning, og selv tage på arbejde. Samtidig ønskede Thomas Jørgensen ikke at deltage.


Kvitteringen på Rønnebærholdet deltagelse ved Havnefestfodbolden 1994.

Da havnefestturneringen det år var for 7-mandshold, mente man, at det ville være en god ide, hvis man også havde en reservespiller. På selve festpladsen mødte man fynboen Benno, som indvilligede i at deltage for holdet. Dette skulle vise sig ikke at være nogen dårlig ide.
Der skulle i turneringen spilles 3 kampe i en indledende runde, hvorefter det bedste af de 4 opstillede hold i disse puljer ville gå videre til en finalerunde.
Første kamp i indledende runde var mod Delfinen, og denne kamp endte målløs. Kampen vil især blive husket for det frispark anfører Anders Juul begik mod Jeppe fra den røde ambassade, efter kun få sekunders spil. Frisparket var så groft, at Anders fik det gule kort, og Jeppe brækkede sin tå, og var nødt til at gå med krykker længe efter.
I den efterfølgende kamp skulle Rønnebærerne spille mod nogle små drengespillere, som stillede op under navnet ”Carstens drenge”. I denne kamp viste Zeb usikkert spil på målmandsposten, men takket være målet af Anders, det første i Rønnebærholdets historie, og Benno, holdets nye mand, vandt de 2-1.
Resultaterne fra de andre kampe betød, at Rønnebærrenes sidste kamp skulle vindes med 2 overskydende mål mod et pigehold, som selvhøjtideligt havde valgt at kalde sig for ”Drenges paradis”.
Her viste Benno for alvor sin store værdi for holdet, og scorede kampens 2 eneste mål, og dermed gik Rønnebærholdet videre til finalerunden, en stor bedrift i holdets første turnering nogensinde. Det skal lige tilføjes, at Michael Skov i kampen mod ”Drenges paradis” løb med hovedet ind i et par af modstander-pigernes store bryster for derved at påberåbe sig hele festpladsens grinende opmærksomhed.
I finalerunden skulle Rønnebærrene møde 3 nye hold, og vinderen af dette nye gruppespil ville blive Havnefestmester 1994.
Første kamp var mod Bikuben, og her præsterede Benno at score fra midten, da Rønnebærholdet gav bolden op i første sekund. Herefter tog kampen en uheldig drejning. Rasmus blev dømt for at have hånd på bolden (selvom den havde ramt hans skulder), hvilket resulterede i, at Bikuben fik et forkert dømt straffestpark, som de scorede sikkert på. I slutminutterne scorede modstanderne så endnu engang, og derved sluttede kampen med en sejr på 2-1 til Bikuben, og 1. pladsen var nu meget langt væk for Rønnebærholdet.
Den næste kamp mod Søkjær 90210 er gået over i historien som den mest legendariske i hele Rønnebærholdets historie. I denne kamp blev Rønnebærrene presset helt i bund fra kampens start, men Zeb, som havde sine to fætre Kenneth og Karsten Gøeg på modstanderholdet, nægtede at overgive sig i målet, og da Jonas Rasmussen brændte en stor chance ved at skyde over mål og ramte en ølmand i hovedet, begyndte man at øjne en chance for at få point.
Herefter indtraf det nok mest omtalte øjeblik i hele Rønnebærholdets historie. Allan Jelsing var kommet på banen, men havde indtil da ikke haft den mest succesfulde turnering. Pludselig modtog han dog bolden på midterlinjen i venstre side, og med en tåflækker sendte han bolden op i det ene målhjørne.
Søkjær spillere, som havde styret kampen indtil nu, lod deres frustrationer gå ud over dommeren (lille Carsten) ved at påstå, at bolden var gået ind gennem sidenettet, men dommeren holdt fast i kendelsen, og lidt efter fløjtede han kampen af. Rønnebærholdet havde højst overraskende vundet med 1-0. Den dag i dag diskuteres det stadig, om bolden var gået ind gennem sidenettet ellers ej, men helt opklaret bliver det desværre nok aldrig.
En teoretisk mulighed for at vinde turneringen eksisterede nu stadig for Rønnebærholdet, men det krævede en stor-sejr i sidste kamp mod et hold, hvis navn vi desværre har glemt.
Dette blev dog aldrig relevant, for Rønnebærrene tabte med 2-0, men takket være deres sejr over Søkjær 90210, erobrede de en 3. plads i turneringen, hvilket ingen havde regnet med på forhånd. Dette var en kæmpe triumf for Rønnebærholdet, og jublen over resultatet og gevinsten på 200 kr. ville ingen ende tage.
1994-turneringen ved Havnefesten står stadig som den mest legendariske for Rønnebærerne.