Havnefesten 2019
Onsdag den 10. juli stillede Rønnebærholdet op til Havnefestfodbolden for 26. gang i træk, og lad det være sagt med det samme; selvom resultaterne blev som set så mange gange før, blev det overskygget af et blodigt flækket øjenbryn til Brian Christophersen.
Det startede ellers meget roligt. På holdet dette år var anfører Zeb, Anders Juul, Rasmus, Dan, Anders Thingholm, Jan Jensen og så Brian. Desuden var Morten Laursen med på sidelinjen som altid, men grundet hans svage ryg kom han ikke på banen. Som de foregående år havde man Jesper Arnsbjerg og Gittes firma Hasfeldt som sponsor, og derfor var holdnavnet igen Rønnebærholdet presented by Hasfeldt.
Som altid var Rønnebærholdet kommet i en pulje med tre andre hold hvoraf kun nr. 1 ville avancere til Mellemrunden. Puljen dette år var uden tvivl et af de sværeste nogensiden for Rønnebærerne da der var tale om hold som for alvor gik op i at vinde turneringen.
Første kamp, som også var åbningskampen ved Havnefestfodbolden stod mod Las Chubacabras som var nogle unge velspillede drenge iklædt mexicaner-kostumer. Brian startede med at forsøge med et skud på mål ved opgivning, men det blev blokeret. Kort tid efter opsnappede Thingholm et boldtab i modstandernes forsvar og kunne, alene med målmanden, lidt usikkert sparke bolden i mål til 1-0. Herefter gik Rønnebærholdet igang med at forsvarer sig mod de mange lange høje bolde som blev læsset ned mod målmand Zeb Hvidtfeldts mål. Halvvejs i kampen kom netop sådan en høj bold som Anders Juul valgte at gå op og sætte foden på, men desværre endte han med kun at strejfe bolden og sende den over Zeb og ind i eget net. Derved var stillingen 1-1 og kampen kunne nu gå begge veje. Rønnebærholdet satstede dog offensivt med bl.a. lange indkast og Dan Jelsing fik undervejs prikket bolden i mål, men dommeren takserede det som om bolden ikke havde været over stregen, hvilket var en fejldom. Til sidst i kampen kunne Anders Juul dog gør lidt af fejlen god igen, da han fik presset en modstander til at lave kampens andet selvmål. Derved sluttede kampen 2-1 til Rønnebærholdet, og man var nu kommet godt igang i turnerningen.
Den næste kamp stod også mod nogle unge gutter som stillede op under navnet Primdahl Byg. Denne kamp var en ensidig forestlling hvor Rønnebærholdet for alvor mærkede at alderen tryggede. Et par minutter henne i kampe udspillede modstanderne rønnebærerne og scorede til 0-1 bag en sagesløs Zeb i målet. Anders Juul forsøgte at score direkte på den efterfølgende opgivning, men skuddet gik over mål. Kort tid senere blev Thingholm overløbet af en mostander som let kunne score til 0-2. I den anden ende havde Rønnebærholdet ikke meget at byde på. Tættest på var Rasmus da han tæt under mål fik sat knæet på et indkast som gik lige forbi stolpen. Da hverken Jan eller Brian - to af de tidligere havnefesttopscorere - heller havde mål i støvlerne sluttede det 0-2 og derved ville det blive svært at gå videre til Mellemrunden inden sidste kamp som skulle spilles kl. 16.30.
Den kamp stod også mod unge mænd som kaldte sig for Team BB Byg, men anderledes fra det forgående hold var der mere alkohol i blodet hos modstanderne her. Endnu engang forsøgt Brian med et skud fra midten ved opgivning af bolden, men igen uden held. Herefter bølgende kampen frem og tilbage uden at det for alvor blev farligt i nogen af enderne af banen. Tættest på var Rønnebærholdet da man fik et frispark tæt på mål som Brian tog sig af. Desværre blev skuddet blokeret og stillingen forblev 0-0. Gennem hele kampen forsøgte begge hold med lange høje bolde og lange indkast mod modstanderens mål, og netop dette skulle gå hen og blive skæbnesvangert mod kampens slutning hvor Brian gik op i en hovedstødsduel med Henrik Knudsen og de to spillere hammerede hoverden sammen med det resultat at Brian fik et dybt flækket øjenbryn mod voldsom blødning og Henrik en grim flænge i siden af hovedet. Begge spillere blev behandlet mens kampen blev stoppet og den nåede ikke at komme i gang igen. Derfor sluttede det uafgjort 0-0, mens de to spillere i hast blev kørt på skadestuen i Horsens hvor Brian blev syet med 9 sting.
Resultatmæssigt blev det som sædvanlig, fristes man til at sige, igen til en sejr, en uafgjort og et nederlagt til Rønnebærholdet hvilket ikke var nok til at gå videre til Mellemrunden. Derfor tog man i stedet om til sponsor Jesper Arnsbjerg, som dette år var flyttet om på Kildevej 8 til mad og afterparty. Her blev Dan lidt fuld, mens både Kim Jørgensen og Thomas Jørgensen stødte til.
Forrige side: Havnefesten 2018
Næste side: Fagenes Fest 1995