Havnefesten 2013
Den 10. juli 2013 deltog Rønnebærholdet i fodboldturneringen ved Juelsminde Havnefest for 20. gang i træk. Dette jubilæum var ikke gået turneringsledelses næse forbi, og til stor overraskelse for træner Anders Juul, blev han kaldt op til dommervognen inden første kamp, sammen med resten af holdet.
Her stod Jonas Nonbo klar med en mikrofon, og begyndte at spørge Anders om Rønnebærholdets historie, hvilken opstilling de ville bruge i år, samt hvad det betød for dem at deltage ved den årlige turnering. Til sidst overrakte Jonas Nonbo, Anders en stor pokal som tak for 20 års tro tjeneste.
Moralen var derfor helt i top inden rønnebærerne skulle igang med deres kampe i pulje 5. Dette år bestod holdet af: Anders Juul, Zeb, Rasmus, Kim, Anders Thingholm, Dan, Kenneth Gøeg, Christian Stobberup og Jan Jensen. Desuden kom Lars ”skriger” Nielsen også med i de sidste to kampe da Anders Thingholm – som var blevet valgt til målmand det år - blev skadet.
Den første af ialt fire kampe stod mod Crime Riders, og som altid var det kun gruppevinderen som gik videre. Rønnebærholdet startede som altid forsigtigt, men midtvejs i kampen fik Kim Jørgensen hul på bylden, da han på en lang aflevering og smuk nedtagning, fik vendt sig med bolden i modstanderes straffesparksfelt, og sparket bolden sikkert ind til 1-0 til Rønnebærholdet. Kort tid efter øgede Jan Jensen til 2-0, og en sejr var nu i udsigt. Dette var Jans 3. scoring i 2013 eftersom han 11 dage forinden var blevet holdets topscorer ved Glud Værtshusfodbold. Desværre for Jan fik han et slag og måtte lade sig udskifte med Anders Juul, som straks tog fat i bolden og afdriblede et par mand, inden han sparkede bolden ind til 3-0 langt ude fra. I de sidste minutter var Crime Riders helt i opløsning, og det lykkedes Anders Juul at spille Dan Jelsing helt fri til hans 9. scoring for Rønnebærholdet gennem tiderne. Det lukkede kampen med 4-0 til 20 års-jubilarerne.
Næste kamp stod mod et af Mantadoktorens i alt tre hold ved dette års havnefestfodbolen. De hed Betonværket og havde bl.a. en tidligere kending fra rønnebær-trøningen i starten af 90érne, Ronny Ronson på holdet. Her var kampen mere lige, men Anders Juul tillod sig at brænde et skud i fri position lige efter Betonværket havde bragt sig foran 1-0. Rønnebærerne smed nu mange folk frem, og det gav huller bagude, derfor var det ikke overraskende at modstanderne kom foran 2-0. Herefter blev Anders Thingholm hårdt skadet da han ellers fik løbet en lang stikning op. Målmanden det år, fik vredet om på anklen med det resultat, at den hævede og han måtte på skadestuen. Det viste sig senere at han var sluppet med en kraftig forstuvning. Til sidst i kampen fik Rønnebærerne chancen for at reducere da modstandernes målmand samlede bolden op, hvilket gav inddirkete frispark. Christian Stobberup spillede bolden bagud til Anders Juul, som forsøgte at sætte kuglen ind ved den ene stolpe. Den blev dog reddet på stregen, og derefter blev kampen fljøtet af.
Derved var det svært for rønnebærerne at gå videre fra puljen, hvilket man ellers havde gjort de to forgående år. Helt sikkert var det i hvert fald, at Rønnebærholdet skulle vinde de næste kamp mod Samba. Dette hold bestod dog af en række unge drenge med udenlandsk herkomst, og de var alle teknisk gode, og gik meget op i turneringen. Dette udmyntede sig både i en lynscoring fra deres side af, men også en alt for farlig tackling i hovedet på Zeb, som måtte ud og have en ispose på. Imens kastede rønnebærerne alt frem, men det var først da man fik indkast at det gav pote. Som altid var Christian Stobberup uhyggelig farlig til den slags, og modstanderens målmand fik kun pareret bolden op i luften og ned på stregen til en hel fri Anders Juul, som lettere besværet fik skubbet bolden i mål med brystkassen. Resultatet fra sidste kamp, krævede dog at Rønnebærholdet skulle score igen, hvilket de dog ikke rigtigt var i nærheden af. I stedet blev en elles stærkt spillende Lars Nielsen i målet passeret til slutresultatet 1-2.
Derved var den 4. og sidste kamp ved Havnefestfodbolden det år kun af kosmetisk betydning for Rønnebærholdet. Den stod mod De Våde Bævere, og ligesom Samba kom de foran 1-0 tidligt i kampen. Denne gang var Rønnebærholdet dog bedre med, og endnu engang fik Jan Jensen scoret. Denne gang på et flot langskud, som modstanderens målmand ikke var i nærheden af at redde. Desværre fik Lars Nielsen i mål fumlet ved et angreb, og igen kunne De Våde Bævere bringe sig foran. Rønnebærholdet gav dog ikke op og Anders Juul fik driblet sig til baglinjen og lagt bolden ind over til Jan Jensen som var tæt på at udligne, men bolden blev pareret til hjørnekast. Til allersidst fik man for fortjent udlignet til slutresultatet 2-2. Igen var det Christians Stobberups farlige indkast der var våbenet. Denne gang blev indkastet pareret af en modspillers lår, hvorefter den gik i mål. Dette betød at Rønnebærholdet sluttede med 4 point for ligeså mange kampe. Dette gav dog kun en 4. plads i gruppen, men glæden over jubilæet og ikke mindst pokalen var stor.
Derfor blev det til den nok største afterparty i Rønnebærholdets historie, og den foregik omme ved sponsorerne Jesper Arnsbjerg og Gitte Hasfeldt på Odelsgade. De havde nemlig med dere firma ”Hasfeldt” givet trøjer, god mad og fri bar, hvilket fik festen til at eksplodere.
Vi takker både sponsorere og havnefestledelsen mange gange for de gode oplevelser i 2013.
Forrige side: Havnefesten 2012
Næste side: Havnefesten 2014