Havnefesten 2012

2012-udgaven af havnefestfodbolden blev resultatmæssigt den bedste længe for Rønnebærholdet. Tre sejre, en uafgjort og to nederlag lød det samlede resultat på da man var røget ud efter semifinalerunden. Inden da havde der udspillet sig nogle intense kampe hvor Rønnebærholdet brugte sin store rutine gennem de 18 foregående års deltagelse, til at få overtaget i kampe som på forhånd så meget svære ud.
Sådan en var den første af slagsen i gruppe 4 som Rønnebærholdet var blevet placeret i. Det stod nemlig mod Mantadoctoren som var repræsenteret af spillere fra Juelsminde I.F.´s 1. hold. Med på Rønnebærholdet det år var Anders Juul, Zeb, Rasmus, Brian, Kim Jørgensen, Anders Thingholm, Dan, Christian Stobberup, Jan Jensen og sponsoren Jesper Arnsbjerg. Fra start af var det med rønnebærerne i deres velkendte defensive opstilling, med kun en mand helt fremme i form af enten Rasmus eller en halvskadet Dan Jelsing. Dette forhindrede dog ikke Mantadoctoren i at komme til afslutninger, men disse var i form af langskud som ikke var inden for rammen. Anders Juul, som ikke var kommet sig helt over sin fibersprængning, var ved at koste et mål, men fik selv ryddet op til hjørnekast. Dette fik modstanderne ikke noget ud af, og i stedet var det Rønnebærholdet som fik hjørnekast. Dette tog Brian sig af og han kastede den ind til Anders Juul, som opdækket af to mand, valgte at flugte til bolden med foden bag om ryggen på sig selv. Bolden gik i mål under overliggeren hvor modstandernes målmand dog burde have taget bolden. Ikke desto mindre var rønnebærerne i front 1-0 på mål af deres snart tidligere anfører. Dette mål kastede narturligt Mantadocteren længere frem på banen, men som så ofte set før når Rønnebærholdet tager føringen bliver de svære at knække. Den store offensiv gav nemlig kontra til Rønnebærholdet, og dette udnyttede Anderes Thingholm til at score fladt og hårdt med venstrebenet til 2-0. Dette afgjorde kampen, og Rønnebærholdet havde højst overraskende lagt for land med 3 point.
Næste kamp stod mod Isdronningerne som var et hold af piger fra Havnekiosken. Her var der tale om et historisk jubilæum da det var Rønnebærholdets kamp nummer 100 gennem tiderne. Da både Anders Juul og Zeb Hvidtfeldt havde været med i dem allesammen kunne de fejre et stort jubilæum inden kampen hvor de blev oversprøjtet med Asti af medspillerne. Samtidig overdragende Anders Juul anførerbindet til Zeb permanent, som led i deres gamle aftale.

Som altid når man mødte pigehold til Havnefest var der tale om en forholdsvis nem kamp, hvor den normale defensiv var smidt over bord fra rønnebærnes side af. Alligevel havde man svært ved at få afsluttet inden for rammen til at begynde med, men efter lidt tid fik først Kim og dernæst Brian bragt Rønnebærholdet foran 2-0. Dette gjorde det muligt for Rasmus at fordoble scoren, begge gange tæt under mål hvilket bragte ham op på 13 scoringer ialt for Rønnebærholdet, og samtidig i spidsen af topscorerlisten for årets havnefest. Mere skete der ikke i kampen, hvor Zeb og Jesper Arnsbjerg havde en meget rolig dag i målet. Sidstnævnte havde oprindelig bebudet han kun ville spille en kamp, men det endte med at han delte målmandsposten med Zeb i dem allesammen. Mod Isdronningerne var Jesper en overgang helt oppe ved midten og forsøge at komme til afslutning, dog uden held.

Den 3. og sidste indledende kamp var som altid en gruppefinale. Den stod mod FC Sheriff Tiraspols danske fanklub. Holdet havde muligheden for at rykke forbi rønnebærerne hvis de kunne vinde med mere end et mål, alt andet ville betyde semifinalerunde til Rønnebærholdet.  Fem gange før var det sket at Rønnebærholdet havde åbnet en kamp med at score direkte fra midten på opgivning. Benno havde gjort det i 1994, mens Anders Juul præstedede det i kvartfinalen i 2000. De tre andre gange var det Brian som havde udnyttet sine gode skudstyrke til at tage modstanderen på sengen. Fjerde gang blev ved havnefesten 2012 hvor vicetopscoren bragte rønnebærerne foran 1-0 efter få sekunders spil, med et præcist hug. Derpå skulle FC Sheriff Tiraspols danske fanklub score tre gange for at overtage førstepladsen i gruppen. Det var tæt på at lykkedes, for en lang bold var ved at snyde Jesper Arnsbjerg i målet, men han fik i første omgang klaret. Desværre tog han bolden op i hænderne, og da reglerne pludselig sagde at en målmand kun måtte parere bolden gav det inddirekt frispark til modstanderne. Dette udnyttede til til at udligne selvom samtlige fem rønnebærspillere stod linet op på stregen. Lidt senere gjorde de det til 2-1 i deres favør, og nu var rønnebærerne for første gang i turneringen lidt presset. Men så tog Brian igen fat, og med et drøn af et langskud i højre side af midterlinjen hamrede han bolden i mål bag en målmand som aldrig nåede at se bolden. Lidt efter redde Christian Stobberup på mirakuløs vis en bold ved at sparke den over mål to meter fra stregen, så modstanderne ikke fik scoret. Derpå havde rønnebærerne reddet stormen af og lidt efter fløjtede dommeren kampen af til slutresultatet 2-2. Rønnebærholdet var for 2. år i træk nået frem til semifinalerunden, hvor tre ny kampe ventede.

I semifinalerunden stod første kamp mod et hold der har været med i et par år, nemlig Find1fejl med bl.a. Rasmus Eldevig på holdet. Rønnebærholdet blev som året før presset i bund i slutspilskampene, og samtidig var banerne nu blevet meget våde og glatte da det havde regnet heftigt inden kampene. Dette udnyttede Find1fejl til at bringe sig foran 1-0. Lidt senere kiksede det i forsvaret da Jepser Arnsbjerg valgte at løbe langt ud af sit mål og ind i Anders Juul som jagtede en lang bold med en modstander. De resulterede i at de to rønnebærspillere løb sammen og modstanderen kunne score i et tomt mål til 2-0. Dette kastede Rønnebærerne ud i en stor offensiv som i første omgang gav pote. Brian fik scoret sit 4. mål i turneringen tæt på mål til reducering 1-2. Nærmere kom man dog ikke og nu var det op ad bakke i forsøget på at nå finalen.

Man havde dog stadig chancen, men det krævede at man vandt over næste modstander som var de forsvarende mestre fra Hosby United. Dem havde man også mødt sidste år i semifinalefunden og der havde rønnebærerne fået en sæk på 0-3. Dette blev dog på ingen måde tilfældet i år hvor Anders Thingholm overraskende bragte Rønnebærholdet foran 1-0. Thingholm som havde afløst en skadet Dan Jelsing i angrebet, vendte rundt tæt ved mål og sparkede bolden fladt ind, igen med venstrebenet. Herefter viste Hosby United dog hvorfor de var forsvarende mestre og vendte kampen med to hurtige mål til 1-2. Samtidig formåede Christian Stobberup at undgå at score i et tomt mål, da han gleb i det våde underlag og satte sig oven på bolden. Brian fik dog fulgt op, da Hosby United ikke fik ekspederet bolden ordentlig væk, og udlignede til 2-2. Dette var dog ikke nok for Rønnebærholdet hvis man ville i finalen, og derfor fortsatte man ufortrødet videre. Pludselig kom Brian alene med en forsvarer og en målmand og fik afsluttet. Bolden ramte både forsvarer og målmand samt stolpen inden den trillede i nettet til mirakuløs 3-2 føring til Rønnebærholdet. Kort tid efter fløjtede dommeren kampen af og Rønnebærholdet havde slået de forsvarende mestre og havde stadig chancen for at nå finalen.

Dette krævede en sejr i sidste kamp for De Lyserøde Elefanter, da indbyrdes opgør talte i stillingen. Efter få minutters spil gik det dog galt for Anders Juul da hans fibersprængning igen brød op, og han måtte se på fra sidelinjen, mens Jan Jensen afsløste ham. Her kunne han se De Lyserøde Elefanter bringe sig i front med 1-0, ganske fortjent efter spil og chancer. Herefter tog Christian Stobberup fat og fik udlignet til 1-1 på et indkast. Modstanderens målmand forsøgte fejlagtigt at redde bolden, men fik kun snittet den hvorpå den gik i mål. Derved talte målet og Rønnebærholdet var ligesom ved hanvefesten 2000 kun et mål fra at komme i finalen. Det var dog stadig de De Lyserøde Elefanter der statte dagsordnen, men Kim Jørgensen forsøgte at efterligne Stobberup  ved at sende bolden hårdt ind i feltet fra indkast. Bolden ramte dog stolpen, og hverken Brian eller Thinholm kunne komme over returen. Minuttet efter blev lyset så definitivt slukket for Rønnebærholdet, da De Lyserøde Elefanter fik indkast. Brian, Jan Jensen og Stobberup fik ikke fat i modstandernes angriber og han kunne udækket score til 2-1. Kort tid efter lød slutfljøtet og Rønnebærholdet måtte konstatere at det blev til en 3.plads i gruppen og derved en 5-6. plads samlet. Dette var dog det bedste resultat i 12 år. Efterfølgende gik turen op til Teglværksparken hos Villy og Paula, hvor Jesper Arnsbjerg havde lavet mad som led i årets sponsorat. Efter et par timers festen sluttede den 19. udgave af Rønnebærholdets deltagelse ved Havnefestfodbolden.


Forrige side: Havnefesten 2011
Næste side: Havnefesten 2013