For 2. år i træk havde Rønnebærholdet fået Byens pølsevogn som sponsor, og den 11. juli stævnede den gamle garde bestående af: Zeb, Anders Juul, Morten, Rasmus, Thomas og Brian Christoffersen ud til havnefestfodbolden.
Igen skulle man møde 3 hold i kampe som varede 9 minutter, og igen var det kun gruppevinderen der gik videre til kvartfinalen.
Første kamp var mod FC Talentløs, og her dummede Rønnebærholdet sig og tabte med 1-0 til et hold som man burde have slået, og med regler som sagde kun gruppevinderen ville avancere var der ikke råd til sådanne resultater.
Derfor var man nu i offensiven i næste kamp som bestod af Dan og Bjørn Juelsen, og co. fra Lystcamping All stars. En kamp som ingen af holdene ville tabe grundet det store kendskab til hinanden endte med 1-1 hvor Anders Juul ellers havde bragt Rønnebærerne foran 1-0.
Dette resultat betød samtidig at Rønnebærholdet ikke ville vinde gruppen, og derfor var man allerede sikker på at den sidste gruppekamp mod, et hold vi desværre har glemt navnet på, også blev den sidste kamp ved dette års Havnefestfodbold.
Kampen blev heller aldrig nogen mindeværdig forestilling, og den sluttede uden scoringer. Rønnebærholdet sluttede derfor af med at blive sidst i gruppen med sølle 2 point, og med kun et enkelt scoret mål af Anders Juul. Derfor var havnefestfodbolden 2001, det ringeste resultat for Rønnebærholdet nogensinde.
Eneste plaster på såret var den gratis aftensmad på byens pølsevogn, som betaling for sponsoratet.
|